Digitale Inuit
Af Chris Paton, lærer, Uummannaq, Grønland, 2010
Er I på Facebook? Tager I billeder med jeres mobil og deler dem med vennerne? Kende I mere til
internettets hastighed end prisen på frimærker? Så er I en del af den digitale verden. Spørgsmålet
er, om I hører til dem, der kaldes for de digitale indfødte, eller om I er digitale indvandrere?
De digitale indfødte er alle dem, der er født efter 1980, forstået på den måde, at det var på dette
tidspunkt, at sociale digitale teknologier blev etableret for alvor (Palfrey & Gasser, 2008). De, der er
født efter 1980, er sandsynligvis påvirket af digitale teknologier i deres daglig liv og har været det,
siden de var meget unge. Tænk lige et øjeblik på de børn, der bliver født netop i dag, og som bliver
fotograferet digitalt og dokumenteret fra dag et, muligvis endda endnu tidligere med et
scanningsbillede - og tænk på, hvor meget den slags dokumentation bliver delt rundt om verden ved
hjælp af digitale sociale netværker som fx Facebook.
Hvad med os, som er lidt ældre? Ja, vi er kendt som digitale indvandrere. Vi er også med i den
digitale bølge, og nogle af os er måske lige så kompetente som de yngre digitale indfødte. Vi har dog
stadig mange gammeldags træk, også kendt som accenter, dvs. vi er ikke flydende (Prensky, 2001).
Vi læser først vejledningen for det nye computerprogram i stedet for at bare prøve det af, eller vi
søger vores oplysninger andre steder, før vi tjekker internettet.
Adgang til computere, mobil teknologi og dermed sociale digitale teknologier er meget omtalt i
medierne og, med hensyn til undervisning, af politikere, forskere og lærere. Der kan dog være
mange rundt om i verden, der rent aldersmæssigt passer til den digitale generation, men simpelthen
ingen adgang har til disse teknologier. De er en del af den såkaldte digitale kløft, som tydeligt
adskiller de mennesker, der har og de, der ikke har adgang til computere/ internettet og dermed er
mindre påvirket af den digitale verden. Imens flere lande sætter fokus på at give alle børn adgang til
internettet for at optimere deres adgang til viden og læring, befinder Grønland sig efter min mening
på nuværende tidspunkt på begge side af den digitale kløft. Ikke alle børn har adgang til computere
derhjemme. Mange har adgang til computere på skolen, men ikke optimal adgang til den større
digitale verden, der findes online, på grund af den ofte ringe og enormt langsomme
internetforbindelse. Adgang til internettet i Grønland er også enormt dyr, og igen bliver det tydeligt
at se, at adgang ikke er for alle og den digitale kløft i Grønland vokser. Mobil teknologi kan måske
kompensere for den manglende adgang, der findes rundt omkring i landet. Mere om det senere.
Adgang til omverden gennem digitale teknologier kan markant ændre vores nuværende
undervisningsmetoder og påvirke elevernes læring og forståelse. Der er skoler i verden, der arbejder
med aktier i matematik. I starten af timen tjekkes de mest aktuelle aktier i stedet for at arbejde med
tal fra en halvgammel tekstbog. I samfundsfag kan eleverne arbejde med aktuelle begivenheder og
disses indflydelse på samfundet ved at chatte med andre elever i andre dele af landet De kan
arbejde på tværs af fag og lande ved at se video eller streaming af nyhedsklip om fx jordskælvet i
Haiti. Eleverne kan undersøge og diskutere autentiske aktuelle problemer med hinanden. Elevernes
kreativitet og indsats vil også forbedres på denne måde, idet de ikke er begrænset i, hvordan de vil
bearbejde denne ny viden de tilegner sig. De kan lave et online mindmap, som kan deles med andre
elever jorden rundt: De kan samarbejde i lokale eller internationale grupper om en wikiside, hvor
information og læring blive delt blandt flere elever med forskellige kulturel baggrund og meninger.
Som sagt, mulighederne er ubegrænsede og uendelige, så længe man har adgang til den digitale
verden.
Der er dog en ting som kan begrænse selv de mest entusiastiske elever ... læreren. Vi lærere tilhører
begge grupper af digitale indfødte og indvandrere. Der er sikkert også flere af os, som befinder sig
dybt ned i den digitale kløft. For at optimere undervisningen i Grønland i det 21. århundrede, er det
vigtigt, at vi virkelig overvejer, hvordan vi inddrager den digitale verden i vores undervisning. Selv
den dygtigste digitale indfødte elev har brug for vores hjælp til at navigere rundt i den digitale
verden, ikke mindst fordi det kan være farligt, når man ikke anvender sund fornuft i cyberspace.
Eleverne har brug for at vide, hvordan de anvender teknologien optimalt, hvordan de søger
oplysninger med et kritisk øje på relevans og kildernes pålidelighed. De skal kunne forstå, hvordan
man interagerer med hinanden online, og hvad det betyder for en, når man frivilligt indtaster
personlige oplysninger på forskellige websteder, fordi ens personlige oplysninger bliver hurtigt en
del af det offentlige rum, som mange har let adgang til. Kort sagde, vi lærere skal kunne sørge for
elevernes digitale dannelse.
Hvordan det? Hvordan sørger vi for, at alle i Grønland har lige mulighed for digital dannelse? Vi
lærere er ikke i stand til at påvirke internettets pris eller forbindelsen. Vi kan ikke altid få opfyldt
vores ønske om nyere computere til undervisning. Men, vi kan gøre noget ved vores forståelse for,
hvordan vi tilpasser undervisningen til den digitale generation, og hvis ikke vi tænker over det nu,
bliver vi hurtigt overhalet af eleverne. Eleverne er allerede foran os, selv de der ikke har adgang til
computere, har måske en avanceret mobiltelefon. Mobiltelefoner giver adgang til de fleste digitale
teknologier, og eleverne i Grønland ved, hvordan man bruger dem. Eleverne er blevet vant til at
multitaske med bl.a. deres mobiler og de kan ofte udtrykke sig hurtigere med en SMS, end de kan
tale. Det burde ikke overraske os, at eleverne har svært ved at slå ord op i en ordbog - de kan jo bare
’google’ ordet og få et svar indenfor et par sekunder.
Imens vi lærere i Grønland ser frem til en hurtigere og billigere internetforbindelse, skal vi ikke stå
stille. Vi skal holde øje ved elevernes udvikling med mobil digital teknologi. Vi skal selv tage imod
digitale udfordringer og reflektere over vores nuværende undervisningsmetode. Vi er nødt til hurtigt
at danne os en forståelse for eleverne situation i dag, da vi befinder os midt i den markante udvikling
fra et oprindeligt folk til digitale Inuit.
Litteratur:
Palfrey, J. & Gasser, U. (2008). Born Digital: Understanding The First Generation of Digital Natives,
Basic Books, New York.
Prensky, M. (2001). Digital Natives, Digital Immigrants, hentede 2. marts 2010, fra
http://www.marcprensky.com/writing/default.asp .
Aluu
SvarSletMisiliut